Post & Tele Museum - Købmagergade 37 - Postboks 2053 - DK-1012 København K
Tlf.: (+45) 33 41 09 00 - e-mail: museum@ptt-museum.dk - www.ptt-museum.dk

(Museumsposten 2000-3)
En dannet telegrafist

Af Sune Christian Pedersen

Unge, håbefulde mænd meldte sig, da marinen skulle ansætte telegrafister til den første optiske telegraflinje i 1801. Kandidat Jens Peter Tønder var blandt de ansøgere, der fik den betroede stilling som ”litterær telegrafbestyrer”.


Arbejdet med at sende fortrolige, militære oplysninger gennem landet krævede særlige kundskaber. På hoved-stationer blev den optiske telegrafi fordelt på to telegraf-bestyrere, en litterær og en søkyndig, der ”i Eenighed og Samdrægtighed” skulle ”staae hinanden bi med deres særskildte Kundskaber”. Da marinen ikke kunne undvære deres eget mandskab i krigstider, som den optiske telegraf var beregnet til, fandt man telegrafbestyrerne blandt civilister. Kun ved de faste telegrafbælter var der nogenlunde faste stillinger. De øvrige telegrafister – for det meste studerende – blev typisk ansat i tidsbegrænsede stillinger.

Telegrafist Tønder

Jens Peter Tønder (1773-1836) blev i april 1801 ansat som telegrafbestyrer ved Snøvlebakken (Sneglehøj) telegraf-station på Møn. I sine erindringer fra 1832 skriver han med nogen bitterhed om sin tid ved telegrafvæsenet: ”Til megen Nytte i Krigs Tider ere Telegraferne: ved dem blev jeg ansat som litterair Bestyrer. Vi vare i alt ti Studerende, hvoriblandt de fleste Kandidater, som vare betroede denne vigtige Post ved Søe Kysterne. I Betragtning af de svære Krigs Udrust-ninger erholdte ikkun fire Pension: de andre sex kunde staae som Aspirantere, om de vilde, men, da disse i alle Maader havde ligesaa gode Beviser for duelighed at fremvise, som de fire … tog de alle sex frivillige deres Afsked.” I en bevaret telegrafjournal beskriver Tønder sin rejse til stationen ifølge med linjens overbestyrer, Kaptajn Kaas, og en styrmand Petersen, tydeligvis stationens søkyndige.

Som litterær telegrafbestyrer var Tønders job at føre jour-naler og omsætte beskeder til talkoder. Den litterære telegrafbestyrer stod ”alene til Ansvar for Rigtigheden af den Signalering, hvortil han selv har forfattet Stilen”. Den sø-kyndige telegrafbestyrer havde ansvaret for den praktiske drift og vedligeholdelse af stationen, samt ”at holde nøjeste Udkig til Søen, og meddele den litteraire Bestyrer alt, hvad han af Vigtighed opdager”.

En trist skæbne

Tønders ansættelse som optisk telegrafbestyrer blev kun kort. Hans erindringer giver os et indtryk af hans baggrund og liv. Hans far var general, men havde så mange sønner, at der ikke var råd til at give dem alle en universitetsud-dannelse. En karriere som officer kunne da have været en mulighed, men ikke for Jens Peter, ”daa paalidelige Doctor-Attester bevise, at jeg bærer paa en så meget svær og betydelig Legems Skade, at jeg er at ansee for en Krøbling”. En velgører trådte til og sikrede, at Jens Peter kunne få en embedseksamen fra universitetet. Jens Peter Tønder var dog i perioder nød til at ernære sig som forfatter af sange og skillingsviser.

Få år efter at have skrevet sine erindringer endte Jens Peter Tønder sine dage, myrdet for penge af en fattig student, Worms, som han underviste i fransk. Sagen var en af de mest omtalte mordsager i de år, og der udkom en lille pamflet, der i detaljer beskrev mordet.

Tønders triste livshistorie illustrerer, at der ikke nødvendigvis gemte sig store muligheder bag den fornemme titel ”litterær telegrafbestyrer”.

All rights reserved. No part of this document may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or ortherwise, whitout the prior written permission of the publisher.

Post & Tele Museum - Købmagergade 37 - Postboks 2053 - DK-1012 København K - Tlf.: (+45) 33 41 09 00 - e-mail: museum@ptt-museum.dk - www.ptt-museum.dk